
Så oprandt den stor dag, Big Mama skal hjem. Erik er på sjælland så Maj Britt
og Mogens har lovet at tage turen med. Vi har aftalt at mødes hos Edokoi til
morgenkaffe. Maj Britt har bestil bord på terrassen. ( vi har skrevet cafeborde
på vores ønskeliste ved alle bassinerne derude samt overdækket terrasse ved
bassinet udenfor )

Maj Britt er fotograf og Mogens og jeg har fået selskab af Lars og Gittes små
kæledækker , de fortæller os at de vil også gerne have formiddags kaffe og brød,
måske nok mest det sidste.
Da vi har fået vores kaffe går storfangeren Lars i gang med at fange mine
fisk

Lars har styr på det, stille og rolig får han fanget alle de små samt jeg
køber en lille soragoi Erik kan jo godt lide de ensfarvede så jeg regner med at
købet vil blive godkendt når han kommer hjem.
Lars griner og spørge om jeg er sikker på at jeg skal have Big Mama med hjem,
jow selvfølgelig skal jeg have hende med hjem ,Og så må Lars fange Big Mama .Hun
skal måles for hun er vokset kolossalt. hun var 52 cm da jeg købte hende i
november.

Nu måler hun hele 60 cm , og så er det ikke engang løgn. Jow ,Lars har
passet hende godt siden den 23 november. Jeg er flere gange blevet spurgt hvad
koster sådan en dame, så derfor her er svaret : Big Mama har koste 5900 danske
kroner, det samme som du vil give for en hund. Hunde lever bare ikke i så mange
år .
Vi kommer hjem og lægger alle 3 poser i bassiner efter et par minutter er vi
klar over at posen hvor Big Mama er i har et lille hul så vi skynder os at få
posen op i en murbalje og får big Mama ud af posen og begynder langsomt at hæle
lidt bassinvand i så hun på den måde langsomt kan tilpasse sig temperaturen og
vandet . Da der er gået en ½ time lukker vi Big Mama ud af baljen .

Rolig og besindig svømmer hun ud.
Så kommer turen til de andre, de bliver også langsomt tilpasset vandet
ved at først blive lukke i en balje hvorefter vi hælder vand ned til dem.

Til sidst er det de smås tur .

Vandet er desværre ikke helt klart endnu, men det skal nok komme
.Temperaturen er stabil på 19 grader , det er mulig jeg hæver den en grad
Senere på dagen forsøge Maj Britt at lokke med Big Mama og med stor held , se
selv. Lars har ikke alene passet hende godt han har også lært hende at man skal
håndfodres.

Vi er ikke helt færdige med vinterstuen, der mangler forsat mahogni kanter
rundt om bassinet og trædæk hen over filteret . Jeg håber træet kommer i denne
uge så vi kan komme i gang og få gjort vinterstuen helt færdig.

Maj Britt og Mogens slapper af ved kanten. Fiskene svømmede nysgerrig forbi .
Gangbroen langs med vinduerne skal skiftes ud med nogle lidt smallere i
mahogni , for øjeblikket gemmer fiskene sig under de to brede for enden af
bassinet. Net hen over så jeg er sikker på at de ikke spring af bassinet . Mens
jeg sidder og skriver på denne side har jeg siddet ved siden af bassinet og så
er nettet selvfølgelig taget af . Big Mama kommer sammen med de størst en
runde engang imellem og siger hej , de får nu ikke min fulde opmærksomhed hver
gang for så bliver jeg jo aldrig færdig med mine opdateringer på min side.
En stor tak til Lars og Gitte hos Edokoi i Harlev, ikke bare fordi de har
passet BIG MAMA og de andre godt, men også for den fine betjening jeg har fået
derude . Det er altid hyggelig at komme derud og ose , også ude i plantehaven er
der mange fine ting til haven . Det er ikke sidste gang jeg skal til Harlev .
Drømmen er en stor kohaku fra Sakai , ja hvem ved måske det blive til noget til
efteråret/vinter .
Til Maj Britt og Mogens 1000 tak fordi i gad hjælpe med transporten og sikke
en hyggelig dag vi havde .
Knus