
Med Edokoi på bustur 28 aug 2005
Først en stor tak til Edokoi for et rigtig godt arrangement og en stor
tak til alle de der åbnede deres private have for os.
Vi startede fra Edokoi klokken 9:45 og nåede at se 6 haver i løbet af
dagen. Alle haver var sprængfyldt med masser af god inspiration ,og vi så
en masse klart vand dog nogle steder med et svag skær af brunt og vi blev
enig om at det nok var noget der hørte årstiden til.
Den første havedam vi så var på 110.000 liter, og jeg skal love for at
koi'erne havde masser af plads at boltre sig på. En umulig opgave at
overdække om vinteren, men til gengæld har de 2,5 meter dybde at gå ned på
om vinteren.
Den næste have havde de bygget have pavillon ned i niveau og med
glas ud i dammen så man kan se fiskene svømme rundt, rigtig spændende og
hyggelig ide .
Vi så der efter en nyanlagt have, hvor man havde en ø ude i midten og med
masser af granit.Jeg må indrømme at de store sten pynter i haven, men sikke
et arbejde !
Så var vi lige nede og vende i Vejle, her var der et smukt vandløb, med 2
søer og den ene dam var bygget sammen med et drivhus , så koierne kan gå
mere beskyttet om vinteren. Det syntes jeg var en genial løsning.
Efterfølgerne så vi en smuk besøgshave i ry, de havde nok det længste
vandløb jeg nogensinde har set i en have, rigtig flot lavet, det må have
været et kæmpe arbejde at lave. De var også dem der var begavet med den
største niveau forskel , og det var blevet udnyttet på smukkest vis til
dette vandløb.
Vi sluttede af med at se en smuk "lille" dam på 30.000 liter, og denne
dam havde nok dagens mest krystalklare vand, det jeg kan se som forskel på
min og deres havedam er at de har 55wat mere uv-lys end jeg har og jeg må
indrømme at det kan godt være det der gør den store forskel.
Jeg ville godt have set alle de vandløb inden vi byggede vores eget, men
nu har jeg inspiration til at bygge vores eget om når vi engang er færdig
med alt det andet i haven

Selvfølgelig var vi mange der allerede kendt hinanden men jeg fik da sat
ansigt på en del flere og det var rigtig hyggelig.
Det store spørgsmål er :
spiser koi'er mennesker ?
eller er dette en ny teknik til at gøre koi'er håndtamme ?
eller er dette et nyt algedræbe middel ?
Dagen blev afsluttet ud hos Edokoi med en hyggelig middag med masser af
godt mad og hyggelig snak. Det bestem ikke sidstegang jeg melder mig til en
bustur med Edokoi.