
Lidt om baggrunden for min kartoffelside:
Kartofler har aldrig været min livret og bestemt ikke vinterens alm.
kogekartofler. Nu ligger landet bare således at min oldefar var Mikkel
Hindhede , datidens sundheds apostel og som satte stor pris på kartofler og
andre grønsager, og jeg har lært fra jeg var lille at man skulle spise
kartofler hver dag, Selv om min oldefar længe var død da jeg blev født er jeg
blevet miljøskadet og ved der helst skal kartofler på bordet. Til trods for de
vise ord fra min oldefar sætter vi nu stor pris både på fisk og kød, så havde
han levet ville vi have taget nogle sværdslag om kødet i den daglige kost.
Kogte kartofler Brasede kartofler Stuvede kartofler Råstegte pande kartofler Råstegte kartofler i ovn Bagte kartofler Hasselback kartofler Kartoffelmos Kartoffel toppe Kartoffel rosti Fløde stuvede kartofler Kartoffelsuppe
Opskrifter af Mikkel Hindhede :
Kartoffel-tomatpie.
Kartoffel-hvidkålspie .
Kartoffelsalat , varm ,
som farmor lavede det
Kogte kartofler koges i letsaltet vand
i 20-25 minutter, sørg for at koge kartofler nok til dagen efter, så er det
let og hurtig at lave brasede kartofler eller stuvede kartofler..
Tip : kan koges sammen med en stor dusk dild, det giver en god smag
Brasede kartofler : skær kartoflerne
i passende stykker og steg dem i en klat smør det giver den bedste smag.
Tip : kan krydres med peber
Stuvede kartofler
Råstegte pande kartofler
Skræl kartoflerne g skær dem i små tern,
varm lidt jordnøddeolie på panden og rist kartoflerne til de er møre.
Alternativ til jordnøddeolie : ingen : jordnøddeolie giver en helt specil god
smag.
Råstegte kartofler i ovn :
kartoflerne skæres i skiver og der hældes lidt jornødeolie over samt salt
og peber , bages i ovnen i 50-60 minutter.
Bagte kartofler
Vask kartoflerne godt , smør dem med olie bag dem i ca. en time ved 200
grader (175 grader i varmlufts ovn. )
Hasselback kartofler
Skræld kartoflerne, snit denm 2/3 igennem i tynde skiver. pensel dem
med olie og kværn peber og salt hen over dem. sæt dem i ovnen ved 200 grader
45-60 minitter .
Kartoffelmos
kog nogle kartofler , hæld mælk ved og sæt så håndmikseren ned i gryden,
nem og hurtig måde at mose kartoflerne på, smag til med salt.
Tip : put reven gulerod i eller hakket persille, begge dele giver en god
smag og et festlig look.
Kartoffel toppe
Kartoffel rosti af Lau Rasmussen
til 4 personer:
1 Kg Groftrevne kartofler
1 finthakket løg
lidt timian (gerne friskt)
salt/peber
Olie til stegning
De groftrevne kartofler lægges i et tørt viskestykke og
"presses" så overskydende væde forsvinder.
Herefter blandes de med finthakket løg, timian og salt/peber.
Steges på en godt opvarmet pande med nok olie til at dække
bunden. Kartoflerne bør trykkes fladt ned mod panden for at få
en så sammenhængende masse som muligt. Steges ved moderat varme
i 10-15 minutter indtil bunden er gylden, derefter vendes den
og steges yderligere 10-15 minutter.
tip: De revne kartofler kan evt udvandes i en skål vand i ca 30
minutter inden de bliver trykket i et tørt klæde. Dette fjerner
deres naturlige stivelse og forbedrer smagen en anelse, det
bliver dog sværere at få en sammenhængende masse på panden.
tip: Man kan evt koge kartoflerne i 5-10 minutter inden man
river dem for at nedsætte stegetiden.
Fløde stuvede kartofler
1 kg kartofler, 250 gram løg, salt og peber, ½ liter piskefløde.
Kartofler og løg skæres i fine skiver og lægges i lag i et ildfast og
der drysses med salt og peber imellem hver lag. piskefløde hældes over
og retten bages i ovnen i en time ved 175 grader i en varmluftssovn.
Kartoffelsuppe :
1 revet løg, 1 bundt persille 750 gram kartofler mælk og salt .
Løg persille og de skrællede kartofler koges møre i vand med salt.
Kartoffelvandet hældes i en skal. Kartofler og løg og persille passeres gennem
sigte, spædes op med 1,25 liter kartoffelvand og 2½ dl mælk eller fløde.
hertil små ristede brødtern.
( fundet i køkkenkalenderen no.2 en gammel bog jeg har arvet fra min farmor
)
Kartoffel-Tomatpie af
M.Hindhede 1944
1 kg. kartofler , 250g tomater 3 æg 2 top-spiseskefulde mel , 3/4 liter
mælk , 70 gram smør, Salt.
De kogte kolde kartofler skæres i tynde skiver, tomaterne ligeledes. I et
gratinfad lægges kartofler og tomatskiver lagvis. Æg , mælk og salt piskes
godt sammen og hældes over . Smørret fordeles i små klatter ovenpå. Bages i en
time i ovnen . spises med smeltet smør, iblandet lidt tomatpure.
Rester kan varmes og brunes på stegepanden dagen efter, på denne måde
skulle de smage allerbedst.
Kartoffel-hvidkålspie af Mikkel hindhede. 1944
1 kg kartofler, ½ kg hvidkål, 2 æg , 2 top-spiseskefulde mel, ½ liter
mælk, 20 gram løg, 80 gram smør, salt peber.
Smøret smeltes på panden og deri koges de skårne løg .De ituskårene kogte
kartofler kommes i og brunes lidt. det hele hældes i en pieform . De kogte,
småtskårne hvidkål brunes på samme måde i smør og lægges oven på kartoflerne.
Lidt salt tilsattes både kartofler og kålen . Melet udrøres i lidt mælk og i
denne masse piskes æggene. Resten af mælken piskes i lidt efter lidt. salt
tilsættes. Massen hældes over i formen og bages i ovn i en time. serveres med
smør-flødesovs. ( denne sovs har jeg dog ikke fundet opskrift på i
bogen. )
Varm kartoffelsalat
som farmor lavede det
1 kg kartofler
4 store løg
1 stor spiseske sukker
ca 3-4 spesk eddike
1 spiseske sennep
2 dl vand
salt og peber
kog kartoflerne og skær dem i skiver. rist løgne til de er bløde
hælde sukker eddike og sennep og vand over , og giv et drys salt og peber.
Vend kartoflerne i blandingen og du har verdens bedste kartoffelsalat .