
Dagen bød på undervisning i podning af frugttræer hos
www.skovudstyr.dk i Viborg. Det var
rigtig godt og lærerigt. men derfra til at føre kniven selv er ikke helt det
samme og kræver masser af øvelse , ingen tvivl om det.
Jeg havde bragt kviste af Grev Moltke Pære og Reneklode blomme for
vi har kun en af hver, og vil gerne have et par stykker mere. Vores
Grev Moltke er efterhånden ved at være 8 år, men har haft en hård barndom
for aldrig så snart at den har fået fat er den blevet jordet af en maskine,
( traktor og sligt ) . Så min nye plante skal sættes et sted hvor den bliver
sikret med store pæle omkring.
Jeg købte lidt materialer så jeg kunne øve mig når jeg kom hjem, tsk tsk,
jeg skulle selvfølgelig have taget en tyk handske på når jeg skulle til at
lege med en skarp kniv. Selvfølgelig skar jeg mig. men jeg er frisk til at
øve mig igen i morgen, men det bliver med en tyk læderhandske på !
Tak til www.skovudstyr.dk laver de
et arrangement en anden gang møder jeg gerne op .
Kirsebær på fuglekirsebær
Pære på pære
Blomme og andre stenfrugter på mirabelle
Æble på æble
09.03.2007 Så fik jeg da podet 4 tæer uden at skære mig selv i
fingrene. 1 pære og 3 blomme bare 1 af dem lykkes vil jeg være stolt som en
pave. Måden man skal skære snittet på er sørme ikke let , det skal øves
rigtig mange gange , så finder jeg nogen der har et kirsebærtræ så skal jeg
lige prøve og pode sådan nogen også .